
23 ting er ved at være til ende. Det har været hårdt arbejde - det er helt sikkert. Noget er faldet mig let, andet har jeg haft meget besvær med og har måttet bede om hjælp til i lektiecafeen eller hos gode kollegaer. Helt sikkert er det, at det har været meget lærerigt.
Nogen af tingene er meget anvendelige. Jeg er blevet meget betaget af Google maps. Det er lige før man kan spare udgifterne til ferierejsen, og så bare sidde hjemme i stuen og tage på en virtuel rejse overalt i verden ....
YouTube er jo også meget fornøjelig. Der er meget bras at finde; men der er sandelig også meget materiale af historisk interesse at finde. Musikafdelingen med last.fm og Netmusik er nu heller ikke dårlig at kende til. Podcast til MP3afspilleren benytter jeg også flittigt.
Billedbehandling har jeg ikke gjort så meget ud af; men nu ved jeg lidt om hvilke muligheder, der er. Jeg tror nok, jeg kan blive grebet af det, hvis jeg havde tiden til det. Den kommer nok senere !
Facebook er ikke lige mig.
Når jeg ser tilbage synes jeg formen og forløbet har været godt. Der er da selvfølgelig små indvendinger hist og her ; men i det store hele har det været godt.
I begyndelsen var lektiecafeen en stor hjælp, senere var det nok med lidt hjælp fra en kollaga og mange ting er gennemført uden assistance. Der har været megen udveksling af erfaringer om de enkelte emner, der har givet ny perspektiver.
Kort sagt : Jeg er klar til at tage en tur igen. 23 eller flere ting - det kommer sig ikke så nøje .....!
1 kommentar:
Dejligt positivt indlæg ;O) - vi vil savne dine billeder fremover...mon du afslører, hvor du har dem fra??
Send en kommentar